Guldborgsund musik akademi
Guldborgsund musik akademi
Akademiet er en overbygning på musikskolens talentundervisning (Fokus 1 og 2).
Akademiet er for talentfulde unge i alderen 15-25 år. Alle instrumenter kan søge om optagelse.
Optagelsesprøverne foregår omkring maj måned.
Du skal være bosiddende i Guldborgsund kommune for at kunne blive optaget.
Undervisningen er gratis!
Undervisningen foregår primært på Guldborgsund Musikskole, Skolegade 3C, Nykøbing F.
Deadline for tilmelding til optagelsesprøven gældende sæson 2026-2027, er d. 4. maj 2026
Send en sikker e-mail med information om flg.:
Navn
Alder
Hvilket instrument spiller du? (eks. guitar, sang, violin, trommer...)
Hvad vil du spille til optagelsesprøven? (maks. 5 min.)
Medbringer du andre musikere? Spiller/synger du til et track(mp3)?
Kontakt-oplysninger
Optagelsesprøven varer i alt omkring 15 minutter. Her spiller du ét nummer efter eget valg (maks. 5 min.). Der er en kort gehørs- og rytmeprøve. Vi taler også sammen om dine forventninger, og vores muligheder for at indfri dem.
Prøven foregår fredag d. 29. maj 2026 på Musikskolen (lokale 9), Skolegade 3c, 4800 Nykøbing F.
Selve undervisningen
Du har følgende fag som Akademi-elev:
Hovedfag (hovedinstrument) - 60 min. ugentligt i 38 uger
Fællesfag (med de andre elever) - 120 min. ugentligt i 38 uger
Her arbejdes der med at komponere, spille sammen, performe og meget andet
Hørelære & teori (på hold) - 60 min. ugentligt i 38 uger
Bifag - 25 min. ugentligt i 38 uger
Bifag skal man ansøge om, og det skal give mening ift. elevens forløb og behov. Det kan eksempelvis være en sanger som ønsker bifagsklaver.
Derudover deltager Akademi-eleverne i en del koncerter og jamsessions.
Hvis du vil høre mere om Akademiet kan du kontakte:
Michael Axen
Musikpædagogisk leder
Mobil - 25180177